Energinet

Flere industrier

2.298 følgere

Servicenow-udvikler eller -konfigurator hos Energinet


Vil du være med til at understøtte forretnings- og udviklingsprocesser indenfor ServiceNow-platformen? Så er det dig vi søger! For at kunne understøtte vores arbejdsprocesser I Energinet søger vi en ServiceNow- udvikler/-konfigurator til at styrke teamet. Teamets mission er at understøtte arbejdsprocesser på tværs af et teknologilandskab bestående af ServiceNow, Azure DevOps, Microsoft 365 og IAM/PAM.
Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til dit arbejde.

Udvikling og support af ServiceNow-platformen

ServiceNow er en af de understøttende platforme i Energinet, der anvendes i stort set alle dele af organisationen. Det betyder, at vores team på daglig basis samarbejder med teams fra it-udvikling, HR, økonomi, it-sikkerhed og ledelse. Vi har en høj brugertilfredshed og investerer i at fastholde den ved kontinuerligt at udvikle ServiceNow-platformen til at sætte strøm til processer til glæde for Energinets medarbejdere.
Vi forventer, at du er entusiastisk omkring at udvikle og supportere vores ServiceNow-platform i tæt samarbejde med forretningsanalytikere, arkitekter og brugere, så Energinet får mere digitale, automatiserede og brugervenlige arbejdsgange. Dine primære opgaver bliver:
  • At udvikle it-løsningsdesign, der understøtter brugernes behov
  • At udvikle ny funktionalitet i ServiceNow
  • At automatisere manuelle arbejdsgange med ServiceNow
  • At integrere ServiceNow til andre systemer, der varetager dele af et samlet workflow
  • At overholde ITIL-processer, herunder at udfærdige systemdokumentation
  • At drifte platformen, herunder løsning af supportsager

Forretnings- og serviceorienteret profil med interesse for at udvikle og konfigurere på platformen
Du har en relevant it-baggrund og har erfaring med at arbejde på ServiceNow-platformen. Erfaring med at implementere it-løsninger, som sætter strøm til manuelle processer, vil være en fordel. Vigtigst er dog, at du har en god forståelse for forretningsprocesser og for, hvordan data flyder i workflows ligesom det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet hands on med workflows. Endeligt er det et plus, hvis du har kendskab til agile arbejdsmetoder.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Tina Abrahamsen på telefon 24 67 37 30. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Husk at nævne, at du fandt dette opslag på CBS CareerGate