Accura

Consulting

1,785 followers

Bliv fuldmægtig hos Accura og skab resultater sammen med os

Som fuldmægtig hos Accura kommer du til at arbejde med nogle af markedets mest komplekse transaktioner og projekter inden for erhvervsjura. Men du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

Vi løfter i flok og spiller hinanden bedre – derfor er vores fuldmægtige blandt de allerdygtigste i Danmark. Der er også plads til dig, hvis du har lyst til at blive en del af et ungt, kommercielt, ambitiøst og socialt advokatkontor.

Ledige fuldmægtigstillinger

Vi søger lige nu nyuddannede cand.jur. og cand.merc.(jur.) med opstart til september 2022 til en række af vores kompetenceområder. Har du ambitioner om at gøre en forskel, og kan du se dig selv hos et af de allerbedste teams i branchen, hører vi meget gerne fra dig.

Besøg Accuras fuldmægtigunivers og bliv klogere på dine karrieremuligheder.

DIN TID SOM FULDMÆGTIG

Som advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Accura vil du opnå en højt kvalificeret uddannelse, der understøtter din personlige og karrieremæssige udvikling. Du sikres således et omfattende og kompetencegivende uddannelsesforløb med specialisering i egen afdeling og indsigt i vores øvrige retsområder, og du gennemfører fuldmægtiguddannelsen med et højt fagligt niveau og får sat dit fingeraftryk på en lang række transaktioner i samarbejde med dine kolleger på tværs af afdelinger og teams.

Erhvervsjurister har altid været stærkt repræsenteret hos Accura, og vi betragter cand.merc.(jur.)’er på lige fod med advokatfuldmægtige. De forhold, der vedrører advokatfuldmægtige, gælder således også for cand.merc.(jur.)’er med op til tre års erfaring, og vi tilbyder vores cand.merc.(jur.)’er en uddannelse særligt tilrettelagt for erhvervsjurister.

INVESTERING I DIG

Hos Accura har vi fokus på den enkelte. Der bliver investeret i dig – både fagligt og socialt.

Dit fuldmægtigforløb er tilrettelagt med fokus på dine behov, interesser og ønsker, og det kommer til at foregå i tæt samarbejde med vores erfarne jurister, der støtter og motiverer dig. Du bliver desuden en del af et fuldmægtighold på godt 60 fuldmægtige.