Vejdirektoratet

Multiple industries

66 followers

Kreativ og analytisk ingeniørpraktikant til transportanalyse at Vejdirektoratet

Expires in 8 days

Interesserer du dig for, hvad samfundet får ud af at udvikle infrastrukturen? Vil du være med til at skabe grundlaget for fremtidens beslutninger gennem komplekse analyser? Så tilbyder vi en lønnet praktik til efteråret!

”Er du skarp til data, og er statistiske udfordringer og simuleringsmodeller lige din kop te, så er vi den rigtige praktikplads for dig,” fortæller chefkonsulent Thomas Alexander Sick Nielsen

I afdelingen Transportanalyse støtter vi Vejdirektoratet og Transportministeriet med analyser af transport, trafikudvikling og samfundsøkonomiske effekter af infrastrukturprojekter.

Hos os vil du få mulighed for at følge og udvikle på store som små analyser af infrastrukturprojekter. Det kunne være undersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat, eller en analyse af behov for ombygning af et tilslutningsanlæg på motorvejsnettet.

Infrastrukturanalyser indeholder en lang række del-analyser bl.a. af linjeføring, trafik, erhvervseffekter og samfundsøkonomi, som du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med.

Dine selvstændige opgaver kan bl.a. indeholde dataarbejde og afrapportering som et input til opbygning af simuleringsmodeller eller fortolkning og formidling af trafikale effekter og løsninger. Du vil komme til at indgå i afdelingens daglige arbejde og bliver tilknyttet en praktikvejleder.

Analysestærk praktikant med kreativt mindset

Vi forventer, at du ikke bange for at tage fat, og at du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne efter kyndig vejledning. Det er også vigtigt for os, at du spørger, hvis du får brug for hjælp.

Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver, og du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere klart på dansk i både skrift og tale.

”Vi ønsker en praktikant, der også tør komme med nogle kreative input – måske komme med nogle anderledes løsningsforslag. Vi lytter gerne til dig og respekterer din faglighed,” afslutter Thomas Alexander Sick Nielsen.

Velkommen til din nye praktikplads

I Transportanalyse er vi 21 ansatte i forskellige aldersklasser og med forskellige baggrunde: Ingeniører, økonomer, geografer, planlæggere, jurister og en enkelt blæksprutte. Afdelingen har væsentlige opgaver inden for analyser af trafikale effekter med trafikmodeller.

Hertil kommer opgaver med samfundsøkonomiske analyser, forsøgsordningen for selvkørende biler, Vejdirektoratets årspublikation ’Statsvejnettet’, samt analyser af fremtidens udfordringer for transport- og infrastruktur.

Løn- og ansættelsesvilkår

Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 2. august 2021 eller snarest muligt derefter.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Din arbejdstid vil være 37 om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andreas Egense på aneg@vd.dk eller tlf. 7244 3140, eller chefkonsulent Thomas Alexander Sick Nielsen på tasn@vd.dk eller tlf. 7244 3144.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk’

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest mandag den 19. april 2021 men jo før jo bedre. Vi vil så vidt muligt holde samtaler løbende i ansøgningsperioden, når den rette kandidat viser sig.

Søg stillingen ved at trykke på knappen her på siden. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.