Revisor med et internationalt mindset at KPMG Denmark

Expires in 13 days

Vi har altid kombineret vores lokale viden med et globalt udsyn, og nu er der mulighed for at blive forankret lokalt på vores kontor i Aalborg og samtidig være en integreret del af vores mange internationale teams og opgaver i København.

Rådgiv vores kunder via hybrid working og rejsedage

Fleksibilitet er nøgleordet i 2021 – og vi har indset, at det store afstand mellem øst og vest faktisk ikke er så stor alligevel. Vi har fundet nye måder at samarbejde på, og det betyder, at de opgaver, som tidligere har ligget udelukkende hos revisorerne i hovedstaden kan nu løses på tværs af landet.

Du vil have rig mulighed for at arbejde med varierende opgaver såsom at:

  • Planlægge, koordinere og udføre revision og rådgivning
  • Have selvstændigt ansvar og kundekontakt tidligt i karrieren
  • Støtte og udvikle mindre erfarne kollegaer ved at gennemgå revisionsopgaver og tilbyde konstruktiv feedback

Vores nye setup betyder, at du kommer til at deltage i revisionen af en bred vifte af kunder, herunder større internationale kunder, mens du er bosat og studerer i Nordjylland. Via en kombination af virtuelle møder og rejsedage til København vil du indgå på lige fod i vores diverse teams, hvor du får kollegaer fra forskellige verdensdele og baggrunde.

Din rejseaktivitet vil variere i løbet af året, og der vil også være mulighed for at blive i København i længere perioder ad gangen.

Om dig, vores nye kollega

Du har 2-4 års erfaring fra revisionsbranchen og er i gang med din HD(R) eller cand.merc.aud.-uddannelse. Vi sætter fokus på din faglige udvikling, så hvad du ikke har lært endnu skal vi nok hjælpe dig med.

Vi sætter høje standarder for vores leverancer, så det er vigtigt, at du kan:

  • Bevare overblikket og prioritere opgaverne for at kunne nå stramme deadlines
  • Sælge og levere ydelser i høj kvalitet til vores nuværende kunder og nye kunder
  • Opbygge og pleje relationerne, også når man mødes virtuelt

Som kollega har du evne og vilje til at indgå i teams og projekter med entusiasme. Vores miljø er internationalt og fagligt udfordrende. Samtidigt er tonen uformel og hierarkiet fladt. Vi støtter hinanden, og vi sætter pris på forskellige perspektiver.

Ansøg nu

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så du er mere end velkommen til at kontakte Klaus Rytz, Partner, på +45 30 38 03 32 for at høre mere.

Lyder jobbet som noget for dig, så tøv ikke med at søge. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Vi indkalder kandidater løbende til samtale og lukker opslaget, når vi har fundet den rigtige.

Bemærk venligst, at vi ikke accepterer ansøgninger pr. e-mail.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig ombord.