Juniorkonsulent til spændende studiejob inden for headhunting at Capax Recruitment

Posted 4 days ago

Om stillingen

Hos Capax søger vi lige nu en juniorkonsulent 15-20 timer om ugen til vores unge og ambitiøse team af kollegaer, som vil med på en spændende udviklingsrejse ind i rekrutteringsbranchen. I stillingen som juniorkonsulent vil du komme til at arbejde med headhunting af ledere og specialister til store danske internationale virksomheder og konsulenthuse.

Du vil som juniorkonsulent i Capax blive tilknyttet en eller flere konsulenter og løbende modtage faglig sparring og feedback, som kan være med til at udvikle dine kompetencer og understøtte din læring. Der er tale om en stilling, hvor du i tæt dialog med konsulenterne vil blive involveret på tværs af opgaver og kunder og opnå et unikt branchekendskab.

Hos os er arbejdstempoet højt og læringskurven stejl, og du vil derfor hurtigt få indblik i hele rekrutteringsprocessen, herunder bl.a. search på LinkedIn, udarbejdelse af stillingsopslag, searchstrategier, interviewteknikker samt kandidatpræsentationer. Der vil på sigt også være mulighed for deltagelse i interviews og kundemøder samt certificering i et testværktøj.

Dine opgaver som juniorkonsulent

Search

  • Udarbejde searchstrategier i samarbejde med konsulenten
  • Search i diverse databaser
  • Skrive stillingsopslag og publicere disse på relevante medier
  • Telefoninterviews med kandidater
  • Deltage på opstartsmøder hos kunden sammen med konsulenten (på sigt)

Selection

  • Indlede skriftlige og telefoniske dialoger
  • Udvælge og screene kandidater
  • Gode muligheder for at deltage i personlige interviews sammen med konsulenten (på sigt)

Evaluering

  • I samspil med konsulenten vurdere profiler og udforme kandidatpræsentationer
  • Gode muligheder for at deltage på kundemøder sammen med konsulenten (på sigt)

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse inden for HRM, Ha(Psyk.), Ha(Kom.) eller tilsvarende. Du er udadvendt, struktureret og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har lyst til at vokse og udvikle dine kompetencer. Der vil være et stort fokus på kontinuerlig sparring og på sigt gode udviklingsmuligheder for at arbejde mod graduate- eller konsulentrollen.

Om Capax

Capax er et ambitiøst konsulenthus med fokus på vækst, og vi har to år i træk modtaget Børsens Gazellepris. På nuværende tidspunkt er vi 20 medarbejdere, heraf 14 konsulenter. Vi har et ungt arbejdsmiljø, hvor alle har mulighed for at bidrage med inputs, og det er samtidig essentielt, at vores medarbejdere føler ejerskab og ansvar for deres projekter.

Hos Capax er det vigtigt, at vores medarbejdere trives og har det godt med hinanden, hvorfor vi ofte samles om sociale arrangementer såsom fredagsbarer, aktivitetsdage, fælles frokost m.m. – både i og uden for arbejdstiden.

Vores kontor er placeret centralt i et moderniseret pakhus i Nordhavn, 50 m. fra Orientkaj metro og lige ud til vandet.

Praktisk information

For yderligere information er du velkommen til at læse nærmere på www.capax.dk. For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke de Graaf på rig@capax.dk

Vi vurderer løbende ansøgerne.