Studentermedhjælper med flair for digital kommunikation at Bird & Bird

Posted 1 week ago

Drømmer du om at arbejde med digital kommunikation i en international kontekst, og er du på udkig efter et relevant studiejob, hvor du får et godt netværk og masser af praktisk erfaring, mens du studerer? Så har vi jobbet til dig hos Bird & Bird, Danmarks største advokatfirma med kontorer i 22 lande.

Bird & Bird er en virksomhed i vækst, og vi er den førende internationale juridiske rådgiver inden for teknologi i Danmark. Vi råder over landets dygtigste hold af it-advokater, og vores kunder tæller både små innovative startups, offentlige institutioner og myndigheder samt store globale organisationer. Vores eksterne kommunikation er rettet mod disse målgrupper samt potentielle medarbejdere - og det er her, du kommer ind i billedet.

Om jobbet

Vi har brug for dig, der brænder for det digitale, og som kan lide at skrive og formidle budskaber, der bliver hørt og husket. Du er grundig og struktureret, og du sætter en ære i at aflevere et gennemarbejdet produkt indenfor den aftalte tid. Du skal kunne arbejde minimum 15 timer om ugen (gerne mere) og bl.a. hjælpeos med følgende opgaver:

  • Producere og koordinere indhold til bl.a. hjemmeside, nyhedsapp, SoMe, intranet, nyhedsbrev og PowerPoint-præsentationer
  • Visuel kommunikation, herunder producere og redigere foto og video
  • Databehandling og analyse af klientdatabase
  • Employer branding, bl.a. koordinere og udarbejde materiale til karrieremesser
  • Diverse ad hoc-opgaver

Dine arbejdstider kan planlægges fleksibelt, så de passer med din undervisning og eksamener.

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing på universitetet, RUC, CBS, ITU, KU eller lignende med ca. 2 år tilbage af din samlede studietid. Herudover forventer vi, at du

  • Har god forståelse for digitale medier
  • Er en ørn til retstavning
  • Arbejder systematisk og struktureret - og overholder deadlines
  • Er detaljeorienteret og omhyggelig
  • Formulerer dig godt på dansk og engelsk
  • Har mod på både komplekse opgaver og rutinearbejde.

Vi tilbyder

Du bliver en del af vores lille, driftige kommunikations- og marketingafdeling, hvor det kun er dit engagement og din formåen, der sætter grænserne for det ansvar, du får. Desuden indgår du i vores nordiske og globale marketingteam samt vores danske studenterteam, som består af 5 jurastuderende, 2 økonomistuderende og 1 HR-studerende.

Vores kontor ligger i Harbour House i Nordhavn med en fantastisk beliggenhed ved vandet og i gåafstand til S-togs- og metrostation. Ud over en stejl læringskurve får du en række attraktive personalegoder som frokostordning, massage- og fitnessordning samt sociale, kulturelle og sportslige tilbud. Du kan læse mere om os på twobirds.com eller følge os på Instagram eller LinkedIn.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV via vores karrieresite. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Communications & Marketing Manager Katrine Abel-Jespersen på 23 30 68 28.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler.