Studentermedhjælper til E. ON Drive ”Solution Management Team” at E.ON Danmark A/S

Posted 4 days ago

Har du et godt analytisk og kommercielt mindset, til udvikling af fremtidens opladningsløsninger til elbiler?
Så søg stillingen som studentermedhjælper i Solution Management, E.ON Drive Danmark

Startdato: Hurtigst muligt – søg senest d. 14. oktober, men hellere i dag.

Timer: 15 pr. uge - fleksibel arbejdstid.

 

E.ON i Norden og e-mobilitet

E.ON er på forkant med udviklingen af ​​fremtidens bæredygtige energiløsninger. I de senere år har vi investeret betydeligt i avancerede, bæredygtige energiløsninger og mobilitet. Inden for opladning til elbiler (eMobility) har vi mere end 2.400 offentlige ladepunkter i Danmark, Sverige og Norge - og vi udvider fortsat vores netværk i hele Europa.

Det er vores forpligtelse at konvertere til 100 % vedvarende og genanvendt energi inden 2025. Det er ikke en lille ambition. Derfor har vi brug for banebrydende medarbejdere, der er modige nok til at gøre en forskel. For eMobility-forretningen i Norden betyder det at tilbyde personlige, relevante og enkle løsninger til vores kunder og hjælpe dem med at stille om til bæredygtighed.

Kan du identificere dig med de ambitioner, og brænder du for grøn energi?

 

Din nye rolle som Studentermedhjælper i Solution Management

Som studentermedhjælper i vores Solution Management team bliver du en vigtig brik i udviklingen af fremtidens eMobility løsninger. Du vil indgå i et lokalt mindre team som er en del af den globale organisation som alle arbejder mod at udvikle produkter og løsninger til kunder på tværs af alle segmenter.
Du får erfaring med alle områder af produktledelse, og du vil også få individuelle produkter og projekter som du vil blive ansvarlig for.

Ideelt set er du netop påbegyndt dit kandidatstudie og kan se dig selv i rollen de næste 1,5-2 år med mulighed for at forsætte fuldtid efter endt studie.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde og følge konkurrence- og markedsindsigter
  • Være en aktiv sparringspartner ift. fremtidige produkt roadmaps
  • Udarbejde business cases i samarbejde med resten af forretningen
  • Komme med innovative ideer til, hvordan vi bedst muligt kan udvikle kundeorienterede løsninger
  • Sikre at salg er udstyret med de bedste forudsætninger for at kunne rådgive vores kunder bedst muligt
  • Oparbejde og udbrede produktkendskab internt i forretningen, samt i samarbejde med marketing at udarbejde go-to-market strategier
  • Diverse ad-hoc opgaver, såsom proces dokumentation, prisopdateringer, data vask osv.

 

Det tilbyder vi:

  • Ansvar fra første dag med konkret indflydelse i markedet og i E.ON Drive Danmark.
  • Arbejde med overgangen til bæredygtig mobilitet og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer.
  • Unik stilling, der giver praktisk erfaring inden for produktledelse & forretningsudvikling, som er godt på CV’et i alle kommercielle sammenhænge.
  • Viden om produktledelse, digital udvikling, projektledelse og forretningsanalyse.
  • Daglig feedback og regelmæssig coaching fra din teamleder.
  • Store karrieremuligheder i en hurtigt voksende industri, karrieresupport og adgang til et bredt netværk i energibranchen og konsulentfirmaer i hele Europa.
  • Konkurrencedygtig aflønning på timebasis.

 

Interesseret?

Send allerede i dag din ansøgning og dit CV via linket nederst på siden. Vi indkalder løbende til jobsamtaler og forventer, at du starter i oktober måned eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til Product Manager Anders Hansen på +45 3038 6151.