Folkeoplysningens betydning for et demokratisk samfund i en digitaliseret tidsalder at FOF Nordsjælland

Posted 1 week ago

Danskerne besidder generelt en høj almen dannelse. Det kommer til udtryk ved befolkningens deltagelse i politiske fora samt fx ved befolkningens tillid til dens medborgere og myndighederne generelt. Det er senest kommet til udtryk i danskernes udtrykte tillid til myndighedernes anbefaling af at lade sig Corona-vaccinere.

Men der er en slange i Paradiset!

Hidtil er ”virkeligheden” primært kommet til danskerne via kuraterede nyheder; altså nyheder, der har været igennem en kvalitetsvurdering. Det er for langt at påstå, at nyhedsstrømmen tidligere har været underlagt ”peer reviews”, men hvad de forskellige nyhedskanaler tidligere har ”produceret” har været underlagt en granskning, som har løftet produktets kvalitet og relevans. Med tilkomsten af internettet og senere de sociale medier, er det blevet meget lettere at række ud mod et større publi-kum med synspunkter og ”viden” – uden at indholdet af beskeden på nogen måde kan leve op til nogle af de kriterier, som en journalist normalt ville kræve af en artikel: Relevans, ægthed etc. Påstande om alternative facts – læs Fake News – har skabt forvirring om, hvor sandheden ligger begravet.

I dette hastigt ændrende billede af nyhedsformidlingen kan man spørge, hvorledes Folkeoplysningsforbundene kan placere sig? Eksisterende medier går digitalt og nye medier udnytter den lette adgang, som de sociale medier giver til et stort publikum. Eftersom mediebilledet har udviklet sig så hastigt, er der ikke gennemført megen relevant forskning, der belyser, hvordan mediernes hverdag vil udvikle sig i de kommende år.

På baggrund af en gennemgang af den udførte forskning, skal dette forskningsprojekt definere en ”Opmærksomheds kvote”, som beskriver de forskellige mediers markedsandel på de forskellige nyhedsplatforme.

Et forskningsprojekt under overskriften ”Folkeoplysningens betydning for et demokratisk samfund i en digitaliseret tidsalder” skal således:

  • Gennemgå og vurdere relevansen af den udførte forskning på området ”Digitaliseringen af de traditionelle medier og disse mediers rolle i kampen om publikums opmærksomhed”.
  • Vurdere Folkeoplysningens styrker, svagheder, muligheder og trusler i en digitaliseret verden.
  • Udarbejde et kvalitativt og kvantitativt empirisk studie, hvor man via fokus grupper, ekspert interviews og senere spørgeskema undersøgelser, vurderer de forskellige mediers forventede ”opmærksomheds kvote” i det digitaliserede mediebillede.
  • Beskrive hvilke kriterier det enkelte individ lægger til grund, når vedkommende vælger eller fravælger et tilbudt oplysningselement.
  • Beskrive i hvilket omfang mediernes kerneprodukt i voksende omfang vil vokse sammen med mediets salg- og marketings aktiviteter.
  • Beskrive hvorledes mediebilledet forventes at udvikle sig i de kommende år.

Asger Høeg

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counselor, to ensure that projects or thesis found on CBS CareerGate will be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.